Afstamning: Brandy dei Fiori indeholder det samme blod som verdensartisten Varenne 1.09.1 og over 43 mill.kr. De har i Waikiki Beach samme fader og den italienske championhingst Sharif di Iesolo er oldefader til Varenne og morfader til Brandy Dei Fiori. I Brandy dei Fiori er de bedste blodlinier fra USA, Frankrig og Italien kombineret. Han var selv en topvæddeløber og har fået en lovende start på avlskarrieren.
Faderen til Brandy dei Fiori Waikiki Beach behøver ikke nærmere omtale end det at han er fader til Varenne. Brandy dei Fiori er såklart hans næstbedste afkom. Moderen Otarda Jet er efter Sharif di Iesolo, den velnok bedste europæiske avlshingst på hans tid. Moderlinien er meget stærk med produkter som Kentucky Futurity vinderen Quick Pay, topavlshingst i Sverige og fader til Victory Tilly 1.08.9 og over 37 mill. kr. Andre stjerner fra Otarda Jet’s moderlinie er den svenske derbyvinder Tsar d’Inverne 1.11.1, Lass Zefyr 1.10.9, Atas Fighter L 1.12.6, Lucky Po 1.11.6, Pay Nibs 1.11.7 og ikke mindst den tidligere verdensrekordholder The Onion 1.11.9.
Løbskarriere:Brandy dei Fiori havde en imponerende løbskarriere i Italien. 2-års sæsonens 8 starter resulterede i 7 sejre og en andenplads. Rekorden blev 1.15.8 og indtjeningen EUR 198.861. Blandt sejrene var det italienske opdrætningsløb Premio Allevatori som er et gruppe1 løb og dermed giver direkte adgang til avlstilladelse i Italien. Yderligere storsejre kom i Coppa Alavamento og Criterium Veneto. Som 3-års resulterede 14 starter i 6 sejre, 2 andenpladser og 3 trediepladser. Blandt sejrene dette år var Derbyprøven, i finalen kom en af årets trediepladser. Rekorden blev trykket til 1.14.3 over 2100m og indtjeningen blev dette år på EUR 250.328. Også som 4,5 og 6-års startede Brandy dei Fiori. Den samlede høst i disse 3 år, der foregik i hurtigklassen, blev 8 sejre i 48 starter, rekord 1.12.6 og EUR 573.661.
I avlen:Brandy dei Fiori’s ældste afkom er 5 år i 2009. Hele 93% af hans afkom i denne årgang er kommet til start og 72% af dem har rekord under 1.18.0. Mest vindende af disse er Iovanin med ca. 850.000 kr. han har rekord 1.14.1 og har sejret 17 gange i 84 starter. 3-årige Mefisto Falu har rekord 1.13.3. I denne årgang har 47 ud af 71 afkom været til start. Brandy dei Fiori er endnu ny i avlen og der vil i de kommende år komme mange af hans afkom frem i de italienske løb. Her i landet er de første føl efter ham født i 2009. Det er fantastisk velstillede og muskuløse føl med stor elegance – præcis som Brandy dei Fiori selv
Ved at bruge Brandy dei Fiori får man blod fra de bedste amerikanske blodlinier garneret med et stænk af fransk blod gennem Sharif di Iesolo’s moder Odile De Sassy, en af Frankrigs bedste følhopper nogensinde. Altså såvel Early Speed som styrke.
Pris 1.000 kr ved booking + 10.000 kr. ved levende føl: Priserne skal tillægges moms.
Opstaldningssted: Hovhedegaard Hestecenter Storhøjvej 3, 9530 Støvring Tlf. 9838 5083 Mobil 6175 3668 Mail: mail@hovhedegaard.dk
|