Skal du sælge din plag ? -Så laver vi en auktion i Ålborg
Skrevet af Henning Scharstein
Opdrætterforeningen vil til stadighed gerne arbejde for, at de danske opdrættere skal få mulighed for at vise deres dejlige afkom frem. Nu skal der afholdes en stor auktion i Ålborg, og faktisk er der meget der taler for at Nordjylland er det helt rigtige sted at holde en sådan. En detalje er at rigtig mange afkom laves i det Nordjyske, en anden er at travsporten har rigtig fart på i denne region. Trives travsporten i et område, vil det forhåbentlig kunne ses på salget. Skriv den 8. september i kalenderen, og mød op i Gigantium.

Auktionen er åben for afkom efter både Opdrætterforeningens hingste, samt afkom efter øvrige hingste jf. betingelserne. Et vist antal pladser vil dog være forbeholdt afkom efter foreningens hingste. Men der vil være mange hingste repræsenteret. Hvis der igen anmeldes 32 åringer efter Opdrætterforeningens hingste, så er der faktisk plads til 68 yderligere heste på auktionen, hvilket er flere end hvad der udbydes på DTC’s Derbyauktion. - i øvrigt er det også muligt at tilmelde løbsheste, se auktionsbestemmelserne i Væddeløbsbladet fra februar.


Mikkel sammen med Armbro Goal
Vi er klar til at modtage tilmeldinger allerede nu, og altså også fra åringer, der ikke er efter Opdrætter-foreningens hingste. Sidste frist for tilmelding er den 15. juni siger Mikkel Stub Jørgensen.


Kontakt Opdrætterforeningen for tilmelding:


Mikkel Stub Jørgensen
Svanevej 45
3751 Østermarie


Tlf.: +45 32 50 65 35
Fax: +45 32 50 85 45

trav@travavl.dk
Go2net CMS - Developed by Mediehuset Wiegaarden